Simon Karlshøj og Leon Elstrøm lider af henholdsvis migræne og kronisk hovedpine. De to mænd har på hver deres måde kæmpet med at acceptere deres lidelse og mærket konsekvenserne af ikke at tage symptomerne alvorligt. 

Af Katrine Kynde og Kirstine Grotkjær

Simons historie

10-15 dage om måneden. Så ofte har 30-årige Simon Karlshøj migræne. Han har haft migræneanfald, siden han var 6 år gammel, men først som 27-årig opsøgte han lægehjælp og fik diagnosen migræne. 

“Jeg tænkte, at migræne var noget, jeg bare skulle lære at leve med. Derfor gjorde jeg ikke noget ved det før for et par år siden, da jeg begyndte at tænke, at det ikke kunne være rigtigt, at jeg skal leve resten af mit liv på den måde,” fortæller Simon Karlshøj. 

Simon beskriver migræneanfaldene som om, at han har lyst til at fjerne sit hoved fra sin krop. Han har migræne med aura, hvilket betyder, at han foruden hovedpinen får synsforstyrrelser og er meget lysfølsom. Indtil en neurolog diagnosticerede migrænen, havde Simon mest omtalt sin migræne som hovedpine. 

“Jeg følte, jeg tog andres sygdom på mig, og at det ikke var berettiget. Så jeg har ofte sagt, jeg havde hovedpine, som egentlig var migræne.”

Simon Karlshøj fra Roskilde arbejder 25 timer om ugen hos Kulturhuset INSP. Derudover arbejder han freelance med videoproduktion.
Foto: Katrine Kynde

At søge lægehjælp føltes som et nederlag

På trods af de voldsomme smerter, var det først da Simon som 27-årig oplevede at få akutte migræneanfald, at han kontaktede sin læge. Anfaldene kunne blusse op på få sekunder og få det til at sortne for Simons øjne. 

“Det var svært at gå til lægen og sige, jeg havde ondt og på den måde indrømme, at man er sårbar – det føltes lidt som et nederlag,” siger Simon. 

Denne tankegang tror Simon, at han deler med mange andre mænd. For ham var det overraskende at finde ud af, at mere end hver tiende mand i Danmark døjer med migræne eller hyppig hovedpine, fordi han ikke umiddelbart selv kender andre mænd med migræne. Men som han siger: 

“Det gør jeg jo nok, de siger det bare ikke højt. Hvad jeg ved af, kender jeg kun kvinder, der har migræne. Så jeg har nogle gange følt mig lidt alene som mand med migræne.”

Simon selv siger det heller ikke nødvendigvis højt, når han har migræne. 

“Der er alligevel ikke noget, som andre kan gøre ved det, så derfor føler jeg ikke, det er nødvendigt at sige, hver gang jeg har migræne. Der behøver ikke komme fokus på det. Folk skal heller ikke tage hensyn til mig, for så føler jeg mig som en byrde.” 

Uanset køn, hjælper det dog for Simon at snakke med andre, der også har migræne. 

“Når jeg snakker med andre, der har migræne, kan jeg mærke noget støtte. At der så tilfældigvis ikke lige har været nogle mænd blandt dem, jeg har snakket med, synes jeg i virkeligheden bare er lidt spøjst,” siger Simon.

Leons historie

37-årige Leon Elstrøm har kronisk hovedpine med migrænesymptomer. En arbejdsulykke i juni 2019, hvor han blev ramt i nakken af en stilladssøjle, blev starten på et nyt liv med varige smerter og førtidspension. 

“Alt efter hvad jeg laver, skal jeg ind og ligge flere gange om dagen. Jeg skal helst ligge inde i soveværelset, alt skal være trukket for, og jeg skal have noget koldt i hovedet. Jeg har en migrænemaske ude i fryseren, som jeg ofte bruger,” fortæller Leon Elstrøm.

At Leon har kronisk hovedpine med migrænesymptomer, betyder for ham, at han altid har kraftige smerter primært i venstre side af hovedet, at smerterne kan føles dunkende, og at hovedpinen kan eskalere pludseligt. Faktisk kan han ikke længere huske, hvordan det er at være smertefri. 

“Der skal ingenting til, før hovedpinen blusser op. En bildør der lukker bag mig, et barn der skriger, så bliver jeg nødt til at gå.”

Høje lyde og skarpt lys er de største triggere for Leons hovedpine. Det hænger dårligt sammen med hans privatliv, hvor han sammen med sin kone Pernille har fire børn i alderen 3 til 13 år. Da ulykken skete, var Pernille gravid med parrets yngste barn. 

“Jeg er ikke den samme far for den mindste af vores drenge, som jeg har været for de andre. Jeg kunne dårligt skifte en ble på ham, for hvis han begyndte at skrige, var jeg nødt til at gå, og så har min kone taget over.” 

Det har været en omvæltning for hele familien, at Leon ikke længere er i stand til de samme ting som før ulykken. For Leon selv har det været særligt svært at acceptere de begrænsninger, som hovedpinen har medført, og udefra er han heller ikke altid blev mødt med forståelse for sin sygdom. 

Leon Elstrøm fra Korsør har i løbet af sit liv arbejdet som både lastbilchauffør og stilladsarbejder. I baggrunden ses hans kone, Pernille Elstrøm.
Foto: Katrine Kynde

Ingen forståelse i stilladsbranchen 

Leon arbejdede som stilladsarbejder, da ulykken, der forårsagede hovedpinen, skete. Ifølge Leon var han en del af en branche, hvor hovedpine kun er noget man har, hvis man har tømmermænd, og hvor man slet ikke melder sig syg på grund af hovedpine.

“I mit tilfælde har der ingen forståelse været i stilladsbranchen overhovedet. Jeg har tit fået at vide, at ‘ej hold nu op, du fejler jo ikke en skid’. Det har gået mig meget på psykisk, det må jeg nok indrømme,” siger Leon.

Leon tror selv, at den manglende forståelse kan skyldes, at hans sygdom er usynlig, hvorimod det kan være lettere at anerkende eksempelvis en brækket arm. For Leon selv gik der også noget tid, før han forstod alvoren ved sin hovedpine. 

“Jeg var i en branche, hvor man typisk bare siger ‘nå ja’. Jeg havde jo hjelm på, da ulykken skete, så det var nok bare lige slaget, tænkte jeg. Det var ikke noget, jeg gik så højt op i.”

Ulykken skete sidst på dagen, så Leon arbejdede færdigt og var både ude at løbe ti kilometer og til byfest samme aften. 

“Så kommer jeg hjem og siger til Pernille, at jeg har det sgu egentlig ikke så godt. Og der tror jeg ikke engang, jeg har fortalt Pernille, at jeg har slået hovedet. Dagen efter møder jeg på arbejde, men tager hjem igen, fordi jeg står og holder ved en lastbil og er bange for at vælte.”

Måtte sendes af sted af sin kone

Det var Leons kone, Pernille, der fik sendt Leon af sted til sygehuset efter ulykken. Alligevel gik der et helt år, før Leon kom til neurolog. Førtidspensionen blev han først tilkendt den 1. juli 2022, cirka tre år efter arbejdsulykken. 

“Hvis ikke Pernille havde været der, så havde jeg sgu nok bare fortsat og ikke gjort noget ved det. Jeg var ikke syg, før der var en anden, der sagde det til mig. Jeg tog bare på arbejde og kørte derudad med 60 timer i ugen,” siger Leon. 

Leon har gået i en migrænegruppe hos Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet. Her har gruppen, bestående af fire mænd og seks kvinder, blandt andet snakket om, at mænd ikke altid håndterer smerter på samme måde som kvinder. 

“Der er ikke rigtig nogle mænd, der står frem med, at de har hovedpine – vi holder os lidt for os selv. Man holder sig ofte lidt oppe som mand og siger ‘jeg er jo ikke syg, jeg fejler ikke noget’, og så fortsætter man,” siger Leon.

Migrænegruppen har for Leon været meget givende. I gruppen har deltagerne, som er andre patienter med migræne og hovedpine, snakket med både sygeplejersker, en fysioterapeut og en psykolog. 

“Med psykologen snakkede vi om det her med at acceptere sygdommen, og der var det rart at sidde sammen med ni andre mennesker, der døjer med det samme og har en forståelse for, hvad man fejler,” siger Leon. 

Fællestræk – for Simon, Leon og mange andre mænd

Maren Eriksen er sygeplejerske ved Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet og næstformand for Migræne- og Hovedpineforeningen. Hun har både via sit arbejde og i foreningen mødt mange mænd med migræne. Her oplever hun, at det – ligesom i Leons tilfælde – sjældent er mændene selv, der opsøger hjælp. 

“Mænd lider på mange måder lidt i stilhed. De er ikke de første til at gribe telefonen og spørge efter hjælp. Det er faktisk rigtig ofte, vi i foreningen oplever, at det er deres koner, der ringer ind på mændenes vegne,” siger Maren Eriksen.

Samtidig oplever hun det generelle problem med manglende forståelse for alvoren af migræne, som både Simon og Leon også har erfaring med. 

“I forhold til migræne har vi stadig det problem, at rigtig mange tror, det er det samme som hovedpine. Jeg har haft en patient, der har sagt, at ‘folk kan ikke forstå, jeg ikke bare kan tage to Panodiler, og så er hovedpinen væk’. Det tror jeg, at særligt mænd lider under,” siger Maren Eriksen.  

Maren Eriksen kan desuden nikke genkendende til, at mænd har sværere ved at acceptere deres migræne. Hun mener, at det er problematisk og kan føre til, at mange mænd undgår at søge hjælp med deres migrænelignende symptomer. 

“Migræne har været set på som en lidelse, hvor der er noget psykisk galt med dig – at så er det fordi du ikke kan klare presset. Derfor tror jeg, at rigtig mange mænd lider i stilhed,” siger Maren Eriksen. 

Døjer du med migrænelignende symptomer, er det vigtigt at opsøge lægehjælp. Hvis du vil teste, om dine hovedpinesymptomer kan være migræne eller få et overblik over neurologer og hovedpinecentre i nærheden af dig, så gå til temasitet:

https://maendmedmigraene.mediajungle.dk/2022/12/20/tema-maend-med-migraene/